Debat og politik

Udsendelse af valgkort

Der holdes valg til kommuner, regioner og ældreråd tirsdag den 16. november 2021. Valgstederne er åbne fra kl. 8.00 – 20.00 på dagen. (Til ældrerådsvalget har kun vælgere på 60 år og derover stemmeret.)

Senest den 11. november vil de stemmeberettigede modtage deres valgkort med posten. Vær opmærksom på, at valgkort til ældrerådsvalget udsendes sammen med valgkortet til kommunalvalget og vil være printet på den nederste tredjedel af valgkortbrevet.

Hvis du mod forventning ikke har modtaget dit valgkort med posten senest den 11. november så kontakt Frederikssund Kommunes folkeregister.

Hvis du møder frem på valgstedet på valgdagen uden dit valgkort, kan du alligevel godt afgive din stemme. Du skal blot fremvise gyldig legitimation, så vil du få udstedt et nyt valgkort. Men vi opfordrer dig til at huske at medbringe dit valgkort, da det hele så går hurtigere og nemmere – ikke mindst for dig selv.

Brevstem før valget

Inden valgdagen er der mulighed for at afgive brevstemme – også selv om du ikke har modtaget dit valgkort endnu. Du kan brevstemme frem til den 12. november kl. 16.00.

Borgercenteret holder ekstraordinært åbent for afgivelse af brevstemmer følgende dage:

  • Lørdag den 30. oktober kl. 10-12
  • Lørdag den 6. november kl. 10-12

Hvis du ønsker at brevstemme skal du blot medbringe gyldig legitimation som f.eks. kørekort, pas eller det gule sundhedskort.

Læs mere om valget samt hvor og hvornår du kan brevstemme på www.frederikssund.dk/kv21.

Kommentarer