Traditionsrig Lysfest på Selsø den 4. maj.
Lørdag den 4. maj er der igen Lysfest på Herregårdsmuseet Selsø Slot, hvor der traditionelt tændes lys i alle vinduer på Herregården.
En del af Selsø’s facade er dog i øjeblikket pakket ind i stillads, men det forhindrer ikke, at forårets komme og friheden skal fejsere, samtidig med museets sæsonåbning.
Dørene åbnes klokken 18.30, hvor der er velkomst.
Aftenenes program byder på sang og musik af Rikke Sofie Møller og Allan Thorsgaard, som synger og spiller nogle af de gamle danske folkeviser og inviterer publikum til at synge med.
I løbet af aftenen er der også mulighed for korte omvisninger.
Der serveres et glas vin samt et par små sandwich i pausen.
Sæsonen er således åbnet og løber frem til den 20. oktober onsdag til søndag klokken 11 til 16. Der er offentlige omvisninger hver søndag i juni, juli og august.
Arrangør: Selsø-Hornsherred Musikforening
Kommentarer