Nu går renoveringen af biblioteket i Jernbanegade i Frederikssund i gang
Snart går renoveringsarbejdet af biblioteket i Jernbanegade i Frederikssund i gang. Det betyder, at at brugere af biblioteket i en periode må indstille sig på ændrede åbningstider og adgangsforhold.
Håndværkerne går snart i gang med at lægge nye gulve, male og nyindrette på biblioteket i Jernbanegade i Frederikssund.
Det medfører en række gener for brugere af voksenbiblioteket, som i perioder kun vil have adgang til udvalgte områder. Biblioteket har desuden en lukkeperiode i dagene 5. december til og med lørdag den 9. december 2023.
Heldigvis er der fuld adgang til børnebiblioteket, hvor man i uge 49 og uge 50 vil kunne afhente sine reserverede materialer, aflevere materialer og læse dagens aviser.
Planlagte lukkedage
- Onsdag den 29. november til mandag den 4. december er afdelingen med fagbøger lukket.
- Tirsdag den 5. december til lørdag den 9. december er voksenbiblioteket helt lukket.
- Mandag den 11. december til fredag den 15. december er afdelingen med skønlitteratur og spænding lukket.
Man kan med fordel reservere bøger til afhentning og benytte lokalbibliotekerne i Slangerup, Jægerspris og Skibby.
Det er også muligt at benytte bibliotekets digitale tilbud, som for eksempel eReolen, eReolen Global, Ebook Central og eReolenGo.
Kommentarer