Samfund

Kronprins Frederiks Bro i Frederikssund lukker to nætter i næste uge

Kronprins Frederiks Bro i Frederikssund. Foto: Vejdirektoratet

Kronprins Frederiks Bro vil være spærret for almindelig biltrafik to nætter i næste uge på grund af testkørsler af broens maskineri. Det oplyser Vejdirektoratet i en pressemeddelelse.

Det drejer sig om perioden fra den 25. juni klokken 23.00 til den 26. juni klokken 5.30 samt samme tidsrum natten mellem den 26. og 27. juni.

Den offentlige bustrafik, politi og beredskab vil kunne benytte broen de to nætter. Ligesom gående og cyklende også vil kunne passere broen.

De testkørsler af broens maskineri, Vejdirektoratet skal gennemføre, bliver bedst hvis broen er lukket for biltrafik.

Lukningen af broen er skiltet på stedet. Skal man som trafikant krydse Roskilde Fjord henvises til Kronprinsesse Marys Bro.

Vejdirektoratet beklager på forhånd de gener, arbejdet måtte have for trafikanterne.

 

Kommentarer