Samfund

Kandidatlisterne er klar

Tirsdag den 16. november 2021 holdes der valg til Frederikssund Byråd for perioden 1. januar 2022 – 31. december 2025. Der skal vælges 23 medlemmer til Frederikssund Byråd. Ved samme lejlighed holdes der også valg til Regionsråd og Ældreråd. (Ved Ældrerådsvalget har kun vælgere over 60 år stemmeret.)

Se hvem, der stiller op

Alle kandidatlister til valget er nu klar, og dermed kan du få overblik over samtlige kandidater, der stiller op ved de kommende tre valg.

Her finder du kandidatlisterne til byrådsvalget.

Her finder du kandidatlisterne til regionsrådsvalget.

Her finder du kandidatlisten til ældrerådsvalget.

Mulighed for at brevstemme

Hvis du gerne vil springe køen over på valgdagen, så er der rig mulighed for at afgive brevstemme til alle tre valg forinden. Du kan brevstemme fra den 5. oktober til den 12. november kl. 16.00 på kommunens fire biblioteker, i borgercenteret på rådhuset i den betjente åbningstid samt i valgbussen.

Skrevet af: Steven Rønnenkamp Holst.

Kommentarer