Influenza og covid-19 vaccinationer i gang igen
Igen i år kan nogle borgere blive vaccineret mod influenza og Covid-19. Hvis du er over 65 år eller hvis du er i en risikogruppe, kan du få en gratis vaccination.
Vi går en efterårs- og vintersæson i møde, hvor Sundhedsstyrelsen forventer at smitten med influenza og covid-19 vil stige. Alle kan blive smittet med influenza og covid-19, og langt de fleste får blot et mildt forløb. Men for nogle kan influenza og covid-19 give et alvorligt sygdomsforløb og medføre indlæggelse og i værste tilfælde være livstruende. Du kan derfor være med til at hjælpe andre, når du selv bliver vaccineret.
Fra den 1. oktober 2023 til den 15. januar kan alle over 65 år og personer under 65 år i risiko for et alvorligt sygdomsforløb blive vaccineret mod covid-19 og influenza helt gratis. Du kan læse mere om målgrupperne på Sundhedsstyrelsens hjemmeside.
Beboere på omsorgscentrene bliver tilbudt vaccination på omsorgscentrene af det udkørende vaccinationsteam.
Hvor kan jeg blive vaccineret?
Du kan blive vaccineret på Frederikssund Hospital eller se flere steder på Sundhedsstyrelsens hjemmeside. Du kan bestille tid til vaccination på vacciner.dk
Kommunen kan ikke hjælpe med transport til vaccinationsstedet. Hvis du har handicapkørsel eller en flextrafik-aftale er du velkommen til selv at bestille kørsel herigennem.
Hjemmevaccination er et tilbud til borgere, som er immobile, dvs. som ikke kan transporteres til et vaccinationssted pga. helbredsmæssige årsager og derfor ikke kan forlade sit hjem som følge af fysisk eller psykisk sygdom. Det er kommunen som vurderer, om du er i målgruppe for at modtage tilbud om hjemmevaccination.
Hjælp til tidsbestilling
Har du brug for hjælp til at bestille tid til vaccination, eller er du fritaget fra digital post, kan du kontakte Region Hovedstadens bookingtelefon 38 64 99 00 i hverdage fra kl. 10-14.
Har du spørgsmål af sundhedsfaglig karakter, skal du kontakte din egen læge.
Kommentarer