Bodil Jensen er frivillig i Frederikssund Kommune og en af hovedkræfterne bag dans for demensramte. Hendes indsats er nu blevet anerkendt af Demensalliancen og Fremfærd Sundhed og Ældre.

Bodil Jensen modtager prisen for årets mest demensvenlige aktivitet. Det er hendes store arbejde med at arrangere dans for demensramte og pårørende, som hun vinder prisen for. Dans for demensramte og pårørende er en aktivitet, der startede i august 2019 i lokaler på omsorgscentret Tolleruphøj.

Bodil Jensen deltog ikke selv i topmødet, og derfor fik hun overrakt diplomet og blomster tirsdag den 5. oktober af formand for Velfærdsudvalget, Inge Messerschmidt (O) og under overværelse af resten af udvalget samt relevante medarbejdere og ledere fra Frederikssund Kommune.

– På topmødet ønskede man at hylde innovative, nytænkende og stærke indsatser, der gør en stor forskel for borgere med demens, pårørende og personalet. Efter indstilling af kommunens demenskonsulenter gik prisen for årets mest demensvenlige aktivitet til borgere med demens til Bodil Jensen, der er frivillig og pårørende til en demensramt. Prisen blev givet for din ide, dit initiativ og det store arbejde du har lagt i at få Dans i Palmehaven til at fungere i Frederikssund Kommune, sagde Inge Messerschmidt og sluttede sin tale med følgende:

– Det hele er meget gennemtænkt og gennemarbejdet, og derfor er det en stor ære for mig at få lov til at overrække dig prisen. Stort tillykke Bodil.

Glad og berørt modtager

Bodil Jensen modtog prisen med et stort smil. Men hun gjorde også med det samme opmærksom på, at det ikke kunne lade sig gøre uden stor hjælpsomhed fra mange andre, blandt andre danseinstruktøren, spillemandsgruppen Rundt på Gulvet, medhjælpere og omsorgscentret Tolleruphøj.

– Og sidst men ikke mindst tak til de demensramte og pårørende, som har deltaget i dansen. Det har været glade timer. I dag er min ægtefælle ikke med. Både på grund af sin demens, men også på grund af sine fysiske besværligheder, fortalte en berørt Bodil Jensen, mens en tåre trillede ned ad kinden.

– Dans er ikke mere muligt for ham, men det må ikke afholde os andre fra at fortsætte. Med en demensramt ægtefælle er det dejligt at være sammen med andre par i samme situation. Det giver en god underforståethed og dermed tryghed.

Bodil Jensens mand er ramt af demens og det er ni år siden, de første tegn begyndte at vise sig. Han er visiteret til en plejehjemsplads og parret venter nu på, at han får en sådan.

Man bliver i godt humør af at danse

Bodil Jensen har selv danset folkedans siden 1970’erne, så da Frederikssund Kommunes demenskonsulent prikkede hende på skuldrene og spurgte, om det ikke kunne være noget for de demensramte, greb Bodil Jensen straks ideen og fik stablet et arrangement med livemusik, danseinstruktør, frivillige, kaffe og kage på benene. Første gang blev i august 2019, og herefter var der dans i Palmehaven på Tolleruphøj en gang måneden, indtil Danmark blev lukket ned på grund af Corona i marts 2020.

Nu er Bodil Jensen og de andre involverede igen klar og den 23. oktober bliver dansen genoptaget.

– Man bliver i godt humør af at danse og af at synge. Jeg ved fra folkedans, at man jo altid var to der skulle af sted, og hvis den ene var lidt slidt og træt, så fik den anden hevet en med, og når man havde været af sted et par timer med dans og kaffe, så var man i godt humør, fortæller Bodil Jensen.

I 2019 blev der bevilget penge til dansen af Frederikssund Kommune, og efterfølgende har Bodil Jensen søgt om penge hos fonden Brand af 1848 Fond og fået 12.000 kroner. Det regner hun med kan finansiere denne sæson og derefter er hun igen klar til at gå ud og forsøge at finde midler til, at dansen kan fortsætte.

– Man siger jo at musik og dans går ind et andet sted hos de demente. Når folk har prøvet det, så kommer de næste gang igen og synes, det er hyggeligt. Så er der noget andet ved dans, nemlig berøring. Normalt danser man jo som par, men her danser vi i kæder og holder i hinanden. Vi er opmærksomme på ikke at slippe den demensramte, og vi sørger for at holde dem i hånden, og det tror jeg, er vigtigt med berøringen. Lederen har forslået om man skulle lade de demensramte sidde og se på en pardans med de pårørende, men det synes jeg ikke, for de demensramte aner ikke, hvad de skal gøre, hvis de skal sidde og se på, fortæller Bodil Jensen.

Hun er selv meget glad for at være sammen med de andre pårørende og demensramte, fordi de har en fælles forståelse af situationen.

– Nogle gange sker der nogle skøre ting, når man har en demensramt med, og der kan vi godt komme til at sidde og grine sammen. Der er en underforståethed, så stemningen bliver god. Der er ingen, der synes, at det den demente gør er mærkeligt, siger Bodil Jensen.

Dans i Palmehaven begynder igen den 23. oktober på Tolleruphøj og alle pårørende og demensramte er velkommen til at deltage. Det er gratis, og der bydes på kaffe og lidt godt til ganen.