Erhverv

Frederikssund Kommune ændrer proces for udbud af byggeri og anlæg

Fra januar 2025 ændres Frederikssund Kommunes udbudsproces og vil fremover ikke længere sende udbud gennem nyhedsbrevet.

For at få mulighed for at byde på bygge- og anlægsopgaver i Frederikssund Kommune, skal virksomheder være registreret i kommunens Udbudsportal.

Kommunen forventer, at de første udbud af bygge- og anlægsopgaver vil fremgå af Udbudsportalen i løbet af 1. kvartal 2025.

Hvordan fungerer Udbudsportalen?

Ved at tilmelde sig Udbudsportalen får virksomheden adgang til en række opgaver inden for kommunens bygge- og anlægsområder. På leverandørprofilen skal man angive sine faglige kompetencer og ønsker til opgavestørrelser, så man får målrettede invitationer til at byde på opgaver, der matcher virksomheden.

Når man er registreret, sendes der automatisk besked om relevante udbud og man kan følge alle opdateringer direkte i portalen. Ved at oprette en profil i Udbudsportalen bekræfter man samtidig, at virksomheden overholder de gældende betingelser for leverandører i Frederikssund Kommune.

Kommentarer