112

Færdselsuheld nær Kronprins Frederiks Bro

Klokken 08.00 skete der et harmonikasammenstød mellem tre biler på Færgelundsvej nær Kronprins Frederiks Bro.

En 38-årig mandlig bilist fra Jægerspris blev blændet af solen og observerede derfor ikke, at en 73-årig kvindelig bilist fra Jægerspris foran ham bremsede op. I den forbindelse skete der sammenstød mellem parterne, hvorefter den 73-årige kvindes bil blev skubbet ind i en bil foran hende ført af en 36-årig kvinde fra Jægerspris.

Der skete ved uheldet ikke umiddelbart større personskade, men en ambulance blev for en sikkerheds skyld sendt til stedet for at tjekke parterne.

Kommentarer