Deltavej lukkes midlertidigt

På grund af et gravearbejde bliver Deltavej i Vinge lukket midlertidigt. I området lige øst for Deltavej skal der graves en større mængde jord væk. Der skal graves ned til 4 meters dybde, og der skal køres sand ind via Deltavej.
Af hensyn til sikkerheden bliver Deltavej derfor lukket fra onsdag den 23. februar kl. 7.00 til torsdag den 10. marts kl. 18.00 på strækningen mellem Okavangovej og Dalvejen. Trafikanter henvises til at benytte Okavangovej og Mekongvej i stedet.
Hvis alt går efter planen tager udskiftningen 14 dage. Derefter skal der graves ledninger og brønde ned på strækningen.
Kommentarer