Samfund

Asfaltarbejde starter i weekenden på Frederikssundsvej ved Græse Bakkeby

Der vil være mulighed for forsigtig passage, mens arbejdet står på. Foto: Vejdirektoratet

Der skal lægges ny asfalt på Frederikssundsvej ud for Græse Bakkeby nord for Frederikssund. De første maskiner ruller ud på lørdag 27. april.

I den kommende weekend sætter Vejdirektoratets asfaltmaskiner kurs mod Frederikssund, hvor de skal lægge ny asfalt på en 2,3 km lang strækning af Frederikssundsvej ud for Græse Bakkeby.

Arbejdet finder sted mellem rundkørslen ved Byvej/Græse Bygade i syd frem til umiddelbart nord for indkørslen til Havelse Mølle ved Græse Skolevej og bliver udført mellem lørdag 27. april og fredag 17. maj. Dog vil de væsentligste fræse- og asfaltopgaver være afsluttet onsdag 8. maj.

Årsagen til vejarbejdet er, at den nuværende asfalt er nedslidt og trænger til at blive udskiftet.

Sådan foregår arbejdet

Den første opgave for asfaltmaskinerne bliver at affræse den gamle belægning, så de får adgang til at foretage reparationer af den belægning, der ligger nedenunder.

Når det er gjort, så er de klar til at udlægge det nye slidlag, hvorefter der sluttes af med at give kørebanen nye vejstriber.

Kommentarer